Trustpilot

Særlige udvalgte anbefalinger​

F. Joensen gav HM køreskole 5 stjerner.​

​"Når man begynder at tvivle på...

... at man nogensinde får et kørekort, så skal man bare ringe til HM Køreskole. Jeg kom fra et næsten 10 mdr. langt forløb fra en køreskole i Kbh, hvor jeg havde dumpet den ene køreprøve efter den anden uden rigtig at få at vide hvad søren, jeg skulle gøre bedre for at bestå. Desuden havde jeg svært ved at få køretimer, som passede ind i mit skema og tingene trak derfor ud i langdrag hele tiden. Det var som om, jeg nåede at glemme alt fra gang til gang. På det her tidspunkt var jeg ved at blive desperat fordi, jeg havde brugt så usandsynligt mange penge på et kørekort, jeg ikke havde endnu. 

Jeg besluttede mig derfor for at få lidt luftforandring ved at køre i en anden og mindre by og med en ny kørelærer. Jeg kontaktede Hillerød Midt på baggrund af de gode anmeldelser herinde, og fik fat i Henning. I første omgang tilbød han mig en 45 min lektion, hvor han kunne se hvor lidt/meget jeg kunne og jeg kunne finde ud af om, jeg ønskede et nyt forløb ved ham. Jeg behøvede heller ikke mere betænkningstid, da han med det samme virkede troværdig og oprigtigt interesseret i at vænne mig af med alle de uvaner, jeg (åbenbart!!) havde tillært mig. I de lektioner, jeg har haft, har han hele vejen igennem været tålmodig og er blevet ved og ved med at fortælle mig hvad, jeg skulle gøre bedre. Han har til tider været nødt til at være halvskrap, men det har været uden snerten af irritation og altid med et smil på læben.

Det korte af det lange er, at jeg bestod min køreprøve i første hug (den første i Hillerød) efter ca 7 lektioner. Det ville jeg ikke have kunnet gøre hvis ikke, Henning havde fået givet mig selvtilliden som bilist tilbage og havde gjort sig umage med at lære mig de ting, jeg skulle kunne. Jeg vil anbefale ham og køreskolen til alle."

Jens Michael Fruergaard gav HM køreskole 5 stjerner.​

"Den bedste køreskole

Har lige taget mc kort hos Henning som har evnet at få os lynhurtigt gennem forløbet trods Corona krise...! Henning er enormt god til at lære fra sig og virkelig tålmodig hvis det kniber med forståelse for lærestoffet. Det har været en rigtig positiv oplevelse i et behageligt miljø. Jeg var til intro aften på flere køreskoler inden jeg valgte HM Køreskole så tøv ikke med at vælge dem. De er de bedste !

Henning’s lovpakke tilbud til mc har ikke alle mulige skjulte ekstra udgifter....det er ærlig snak...man får hvad den indeholder og lidt til !!"

Anmeldelser fra Trustpilot​

Simon Wulff Fischer

Super fed køreskole! De holder 100% hvad de lover, og man føler sig virkelig velkommen. Havde fornøjelsen af både Henning, Stefan og Hassan som alle har været en fornøjelse!

Bitten Helmersen

Begge vores døtre har været super glade for Steffans undervisning. Varme anbefalinger herfra.

Kent Langstrup Wexøe

Fantastisk! Det gik hurtigere end forventet. Super god køreskole, med de sødeste medarbejdere. Og til overkommelige priser. Jeg kørte selv med Hassan, som er super behagelig og fagligt kompetent. De giver en overblikket over alt hvad der behøves for at klare prøverne. Ingen problemer, kan kun anbefales. 5 store stjerner!