Kom godt tilbage bag rettet med vores hjælp
I Danmark er reglerne skærpede for nye bilister, som har haft kørekort i mindre end 3 år, der overtræder færdselsloven. Det betyder, at man får et kørselsforbud, hvis man får 2 klip i kørekortet, eller hvis man kører spritkørsel, hasarderet eller for hurtigt. Kørselsforbuddet forbyder dig at køre i bil, indtil du gennemfører et obligatorisk forløb, der afsluttes med en ny teori- og praktisk køreprøve.
Hvis du har fået et kørselsforbud, så kan HM Køreskole ApS hjælpe dig med at gennemføre dette forløb. Med afdelinger i Hillerød, Helsingør, Frederikssund og Viborg er vi klar til at hjælpe dig godt tilbage bag rettet, hvis du bor i nærheden af en af disse byer.
Hvordan får man kørekortet tilbage efter et kørselsforbud?
Forløbet, der giver dig førerretten tilbage efter et kørselsforbud, inkluderer flere elementer. Du skal således gennemføre mindst 8 teoritimer samt 8 køretimer hos en kørelærer. Derudover skal du bestå både en teoriprøve og en praktisk køreprøve – der også kaldes for en kontrollerende køreprøve.