Trustpilot

Telefon: 53 400 400

Kontrollerende, ​Generhverv eller et kørselsforbud

​Der er flere regler om hvordan du skal gøre, når du har enten fået betinget eller ubetinget dom eller et kørselsforbud.

Betinget dom

Dvs. du stadig har dit kørekort. Du kan tidligst starte med din ansøgning, når du har modtaget en indkaldelse til kontrollerende køreprøve fra politiet, hvor der står din sidste frist for hvornår du skal have bestået din praktiske køreprøve.

Ubetinget dom

Dvs. du har mistet dit kørekort. Du kan tidligst starte med din ansøgning, når din dom er udløbet. Hvis du er blevet dømt for alkohol eller narko, skal du have gennemgået et ANT kursus (alkohol, narko og trafik kursus), før du kan bestille en teoriprøve. ANT kursus kan du tilmelde dig på http://www.antk.dk/ .Prisen fremgår på deres hjemmeside.

For både betinget og ubetinget dom

Derefter skal du starte med at lave en tilmelding til vores køreskole. 

Tilmelding klik her

Priserne klik her

Når du har modtaget en bekræftelse fra os, du er tilmeldt vores køreskole, skal du lave en ansøgning. Den kan du skrive ud på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Klik i øverste højre hjørne under mere information, dernæst ansøgning om kørekort, så vil du kunne download denne ansøgning, som du kan udfylde online og dernæst udskrive den og underskrive den inden du tager på borgerservice. Du kan også få en ansøgning på borgerservice og udfylde ansøgningen der.

Husk at tage din indkaldelse til kontrollerende køreprøve eller din dom med til borgerservice sammen med din ansøgning. Når din ansøgning er blevet godkendt, er vi klar til at bestille en teoriprøve.

Som regel når det er en betinget dom, vil borgerservice kunne godkende din ansøgning med det samme, men er det en ubetinget dom, skal ansøgningen videre sendes til politiet. Der kan godt gå lang tid afhængig af sagen og hvor meget politiet har at lave, før din ansøgning bliver godkendt

​​

​​Kørselsforbud

Dvs. du må ikke køre mere. Du kan tidligst starte med din ansøgning, når du har afleveret dit kørekort og hele din sag er færdig behandlet. Du skal have modtaget et brev fra politiet, at du har fået et kørselsforbud og du nu må starte og kan henvende dig til en køreskole. 

Hvis du er blevet dømt for alkohol eller narko, skal du have gennemgået et ANT kursus (alkohol, narko og trafik kursus), før du kan bestille en teoriprøve. ANT kursus kan du tilmelde dig på http://www.antk.dk/ Prisen fremgår på deres hjemmeside.

Hvis du er blevet dømt af anden årsag end alkohol/narko, skal du have gennemgået 8 teori lektioner og 8 praktiske lektioner på din køreskole. Derefter skal din lektions bog godkendes af borgerservice, før du kan bestille en teoriprøve.

Tilmelding klik her

Priserne klik her

Teoriprøve

Du kan vælge selv at bestille en teoriprøve på borgerservice eller lade os gøre det. Du skal påregne god tid til din teoriprøve, da det kan være ventetid. Derfor er det en god ide´ at planlægge, hvornår du regner med at være klar til at kunne tage en teoriprøve. 

Du vil modtage en online kode af os til du kan lave selvstudium af det teoriske stof. Hvis du føler det er meget svært med selv at læse på til teoriprøven, kan du tilmelde dig til vores klasse undervisning, som forgår hver mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. 

Praktisk køreprøve

Vi får besked fra borgerservice, når du har bestået din teoriprøve. Men derfor vil vi da gerne have en SMS eller en opringning om hvordan det er gået.

Vi bestiller en praktisk køreprøve, du skal påregne med ventetid, men lige så snart vi har en dato til din praktiske køreprøve, vil vi kontakte dig for lidt praktisk øvelses kørsel inden din praktiske køreprøve. Vi regner selvfølgelig med vi ikke skal lære dig at køre, da du jo har kørt tidligere. Til øvelses kørsel vil vi forklarer, hvad der skal ske til den praktiske køreprøve. Hvad de prøvesagkyndige kikker efter.

Vi ved at der nok er kommet en del dårlige vaner vi skal vende dig af med. Du har måske også lige glemt, hvordan man orientere sig i trafikken. Vi viser dig lige byen, så du ved hvor du kommer til at køre til din køreprøve. 

På selve prøvedagen, vil vi mødes lidt før, så vi lige kan gennemgå det tekniske stof, du skal kunne svare på lidt senere. Dernæst er der også lidt tid til let opvarmning, før vi kører op til politi stationen. 

Kontakt​

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Udvalgte kundeudtalelser

HillerødMidt Køreskole

Søndre Jernbanevej 22

3400 Hillerød 

​Giv os et kald på: 

53 400 400

Vurderet 9.9 / 10 stjerner på baggrund af mere end 287 anmeldelser på Trustpilot

Hvordan har vi klaret det?

Giv os din bedømmelse ved at klikke herunder.

HillerødMidt Køreskole

Søndre Jernbanevej 22

3400 Hillerød
Tlf.: 53 40 04 00
CVR: 25920007

info@hmkoreskole.dk